Der kan komme tøsne i ret store mængder, der kan lægge sig hårdt på buske og træer, især stedsegrønne.
Ryst det af, hvis det er muligt.
Søjleformede stedsegrønne kan eventuelt bindes ind til hovedstammen.
Det er en god tid for beskæring af æble- og pæretræer. Kernefrugt, blommer og kirsebær, må ikke beskæres om vinteren.
Brug de tre kendte regler ved beskæring af frugttræer.
- Fjern syge og døde dele af et træ.
- Fjern grene, der krydser en anden.
- Fjern grene, der vokser ind mod midten af træet.
Når det er gjort, tyndes træet ud. Man sagde i gamle dage, at man skulle kunne smide en hat op igennem et frugttræ. Frugtbuske som solbær og ribs tyndes ud. Er de i god vækst fjernes 1/3 af grenene – de ældste først. Skær dem af 10 – 20 cm over jorden. De ældste er de mørkeste og tykkeste.
Undgå færdsel, hvis plænen er våd og af lerjordstyper. Der kan tilføres kalk, gerne dolomitkalk, 10 – 20 kg pr. 100 m².
Det hjælper til, at jorden bedre frigiver gødningsstoffer til græsset og giver også en bedre jordstruktur.
Ingen større gøremål – overvej om en mistbænk ikke kunne være fint.
Sorter eventuelt gemte grøntsager for skader og angreb af svamp.
Er der for mange løg eller porrer, så gem dem og plant dem ud i foråret. De får fine blomster til sommer.
Er vinen ikke blevet beskåret, er det på tide nu. Sideskuddene skæres tilbage til de knuder på vinstammen, de kommer fra. Gerne i en frostperiode for, at de ikke skal bløde for meget. Er der lidt varme i vejret, kan drivhuset vaskes og renses. Varmt vand, brun sæbe og en stiv kost er gode til dette. Vær omhyggelig med revner og sprækker. Det er der svampesporer og skadedyr gemmer sig.
Vær ikke bekymret for vinplanten – den tåler alle former vask. Fjern eventuelt de lange trevler på vinstænglen.
Blomsterløg kan eventuelt tages ind i drivhuset og drives ved lave temperaturer.
Overvej jordprøver så I kan se, hvilken gødning jorden trænger til. Kig på hjemmesider fra frøfirmaer og bliv fristet. Har I dårlig jord (tynd sandjord) så tilfør 10 15 cm. kompostjord. Fås på genbrugs-pladsen. Stiv lerjord kan med stor fordel tilføres 15 til 20 cm. groft bakkesand eller lignende. Bare det ikke er havsand. I vil opleve, at jorden bliver bedre i begge tilfælde. Denne behandling kan roligt gentages i flere år.