Juli

Rosenmåned: Roser er krævende, både hvad angår gødning og vand. Brus gerne over. Afrens for visne blomster, det fremmer knopdannelsen hos mange roser. Skal der plantes ny roser, så gør det gerne et nyt sted, da roser forgifter jorden for kommende roser. Er der enkelte i et bed, der jo ikke kan flyttes, så må der graves et stort hul og derpå fyldes med jord fra et sted, hvor der ikke har stået roser for nyligt. Der må gerne bruges jord fra køkkenhaven. Har I meget let jord, bør der fyldes ler i den nye jord. Kan købes som ler granulat hos planteskolen.

Frugter på frugttræerne tyndes ud om nødvendigt. 10 – 15 centimeter mellem æbler og pærer, 3 – 5 cm. mellem blommer. Sommerbeskæring kan stadig foretages. Ribs og solbær kan tyndes ud sammen med bærplukning. Bærerne fra de afklippede kan så plukkes fra havebordet i godt selskab med en kop kaffe eller en øl. Det er de tykkeste og ældste grene, der skal klippes væk, det er også dem, der er mest mørkebrune. Fra buske i god vækst kan 1/3 klippes væk. Klip nede ved bunden af planten, så skydes der nye frugt givende skud op fra basis.

Måske lidt vand, måske lidt gødning. Vore krav til en smuk plæne er meget forskellige. Alle kan lave en golfplæne, det er blot et spørgsmål om vand, gødning og ofte plæneklipning.

Afklippet græs er godt i komposten, men bland det med itu klippede smågrene, så der kan trænge luft igennem. Ellers bliver det bare en klistret kage af halvråddent græs, der stinker. Tilfør jævnligt et par håndfulde gødning til komposten samt et par kilo kalk. Reguler fugtigheden i kompostbunken så omsætningen sker bedst. Smid gerne et par skovle jord ind i bunken, så tilføres der en mængde mikroorganismer, der hjælper med omsætningen.

Der høstes og fræses. Huller fyldes ud med nye urter. Græskar og squash kan sås i potter for at plantes ud over kartoflerne, der må klippes ned, når de får skimmel. Toppen fjernes men knoldene skal blive i jorden til sidst i september, oktober eller efterhånden, som de bruges. Græskarrene plantes imellem rækkerne, så kan der stadig graves kartofler op, når græskarrankerne lægges til side. Ud over at give græskar, der er gode til suppe, syltede græskar også kan omsættes til rigtig god marmelade, er blomsterne meget dekorative. Overskydende plante materiale går i komposten.

Jordbær plukkes, og der kan tages aflæggere, der sættes i potter og plantes ud, når der er plads. Jordbær får forholdsvis nemt sygdomme, der nedsætter udbyttet væsentligt. Køb lidt nye planter i planteskolen, og brug dem til nye planter i fremtiden. De er lidt dyre, men er rene for mange sygdomme. Byt gerne med gode aflæggere fra naboer og kollegaer. Pas på ikke at få snegle børn med. Der er rigtig mange sorter med forskelligt høsttidspunkt, så man kan have jordbær det meste af sommeren. Husk jordbær må kun få gødning om efteråret for ikke at få for megen bladvækst med risiko for gråskimmelangreb.

Ikke meget at gøre nu, lidt opbinding, lidt tilbage klipning samt høstning af masser af buketter. Enkelte blomsterplanter skal sås nu, med næste års blomsterflor in mente, f. eks. studenternelliker. Du kan selv høste frø.

Det er også fint at så primula fra ny høstet frø.

Hold øje med skadevoldere. Beskæring fortsætter af tomater og agurker. Vin må også beskæres sommeren igennem. Frugtbærende skud kortes af efter et par blade efter en klase druen. Skudende tyndes ud, ved af klipning ved basis.

Har men flere sorter af tomater, så noter hvilke kvaliteter de forskellige sorter har, ellers glemmer man det til næste år.

Få inspiration fra de andre haver Ï har omkring jer. Man kan stadig lave planter til gi’ bedet eller til en plantebyttedag.